ConCom Safety samarbejder med Bucks New University som er grundlægger af International Center for Crowd Management and Security Studies.
Her uddannes konsulenter og ledere i eventsikkerhed. Dette gøres for at sikre at de har den førende internationale viden, men for at sikre at der fastholdes dansk viden gennemgår alt personale ligeledes vores egen uddannelse i eventsikkerhed.
Alt personale i ConCom Safety uddannes i publikumspsykologi, publikumsdynamik, hændelseshåndtering og mange andre områder som er relevant for at kunne udføre Crowd Safety Management korrekt.
Ydermere autoriseres personalet af Rigspolitiet som kontrollører.
Når personale ansættes i ConCom Safety begynder de et uddannelsesforløb, som indeholder oplæring til events sidestillet med teoretisk uddannelse. På denne måde opnår man medarbejdere som udfører deres arbejde baseret på praktisk oplæring understøttet af teoretisk viden, og netop dette forløb har branchen stor succes med.
ConCom Safety har været med til at skabe International Safety Training Association, som er en sammenslutning af træningscentre i europa. Denne sammenslutning er skabt for at dele viden og standarder, men også for at kunne præge branchen til gode uddannelsesstandarder.
ConCom Safetys træningsafdeling hedder Eventskolen, og kan benyttes af alle der har interesse i at uddanne sine medarbejdere.
Akademisk grad
I de seneste år, har man erfaret, at der er et behov for dokumenterbare kompetencer på ledelses og planlægningsniveau i sikkerhedsbranchen. Derfor har man i England er udviklet en Foundation degree og en Bachelor i Crowd Safety Management. Disse akademiske uddannelser er fyldt helt op hvert år, og mange af de ledende sikkerhedsrådgivere og sikkerhedschefer bakker op omkring disse uddannelser.
Bachelor i Crowd Safety Management er helt ny, og der er kun et hold der har gennemgået denne uddannelse, men nye hold er på vej, og man vil opleve at dette er fremtiden.
ConCom Safety har personale, der har gennemgået, og er i gang med at gennemgå, både Foundation degree og Bachelor i Crowd Safety Management.
Professionelle kurser
Bucks New University har udviklet et kursusforløb for Crowd Safety Managers, hvor man skal gennemføre 5 ud af 8 kurser. Kurserne omhandler bl.a. logistik, ledelse, krisehåndtering, jura, økonomi, forscenesikkerhed.
Flere af ConCom Safetys medarbejdere har gennemført sådanne kurser, og har ligeledes gennemført speciale udviklede kurser i publikumsdynamik.
Fælles for kurserne er at Bucks New University og Center for Crowd Management and Security Studies står inde for kvaliteten og indholdet af disse kurser.
Seminarer og konferencer
Konsulenter i ConCom Safety deltager jævnligt i seminarer og konferencer i Europa. Dette kan være både som deltagere, men også jævnligt som talere. Disse internationale eller nationale arrangementer samler nogle af de ledende aktører i branchen, og derfor ser ConCom Safety det som vigtigt at deltage og være med til at præge de øvrige aktører positivt ved at dele viden og erfaringer.
Autorisation
I 2008 vedtog man Lov om sikkerhed ved større sportsbegivenheder. Dette var første skridt til en autorisation indenfor eventsikkerhed. For at opnå denne autorisation skal man gennemgå Dansk Boldspil Unions uddannelse, og efterfølgende godkendes af politiet. Uddannelsen er fodboldorienteret og handler primært om hvordan man levere sikkerhed til højprofil fodboldkampe.
Den er med fokus på publikumssikkerhed, og ved at opnå denne autorisation og supplere med viden/uddannelse om koncertmiljø og andre arrangementer, opnår man en veluddannet sikkerhedsmedarbejder.